Skriftstørrelse: A A A A

Kommentarer i weblog:

Venner der blogger

De seneste overskrifter fra deres weblogs...

Kontakt

ROCKLAND
ved Stig Nygaard

- ikke kun om musik

<< | Forside | * | Indeks | >>

Rette tid og sted...

 02-03-2019 12:18

Jeg er ikke den bedste til at stå tidligt op. Og da slet ikke når jeg har fri. Så det er ikke så ofte jeg ligefrem kommer ud på en morgen fototur, selvom det som regel er en meget god oplevelse når man for en gangs skyld kommer afsted.

Billedet her er fra en morgentur i Dyrehaven tilbage i slutningen af september i 2015, og er "fundet" i forbindelse med mit "2018 catching up" projekt. Jeg postede allerede et par stykker af scenariet på Flickr tilbage i 2015, men af en eller anden grund ikke alle dem der fortjente at komme ud. Og dette er måske endda det bedste i hele serien?

Jeg har husker tydeligt morgenen og situationen. Jeg ser det flotte modlys sceneri fra god afstand, og forlader stien for bevæge til et træ som jeg kan støtte mig op af imens jeg tager billeder på (hvad jeg syntes var) meget god og diskret afstand. Jeg tænker at det er et drømme setup jeg er havnet i, og følger mig ganske heldig imens jeg skyder løs. Jeg når både at nyde sceneriet og tage en del billeder, men der går ikke så længe før en mand kommer over til mig, og præsenterer sig som "parkbetjent" (eller sådan noget lignende). Han spørger høfligt, om ikke jeg vil fortrække og gå tilbage til stien. Det er ikke fordi der er nogen regler om at man skal blive på stierne, og normalt vil de ikke sige noget. Men lige netop på denne tid af året kan dyrene være mere stressede, og han så helst jeg gik tilbage til stien. Jeg må indrømme at jeg var lidt uforstående, da jeg synes jeg allerede stod på meget stor afstand [Teknik: 300mm tele på et 1.6x aps-c kamera, dvs. ækvivalent til 480mm brændvidde på 35mm fullframe kamera - og dertil er billederne beskåret lidt]. Så vidt jeg kan se på Google Maps har jeg stået på mindst 100 meters afstand til dyrene. Men det er jo ikke mig der er eksperten, og jeg følger selvfølgelig med ham tilbage til stien.

Jeg oplever måske aldrig et lignende scenarie igen. Hvis jeg var på morgentur jævnligt, måske. Men det kommer jeg jo ikke :-) Jeg har dog tjekket lokationen et par gange siden, og det er et sted hvor der er en tendens til flot smådiset modlys om morgenen. Men chancen for at dyrene så også lige står der når man er forbi igen... Men jeg nåede da heldigvis at få et par gode billeder i den tid jeg stod der, selvom jeg helst ville have været blevet stående helt til lyset eller dyrene forsvandt igen.

Catching up - Nytårsfortsæt uge 41-52 (2018)

Jeg har fejlet. Jeg kæmpede mig igennem 51 uger, hvoraf de sidste nogle gange var lidt en kamp. Men da jeg kun manglede uge 52 var jeg sikker på at årets nytårsfortsæt var i hus. Jeg havde ferie, tid, planer og motivation for at dyrke lidt stemningsfuld natfotografgering i byen i dagene op til nytår. Og det var så planen lige indtil en virus slog kløerne i mig, og jeg måtte tilbringe årets sidste dage i sygesengen med 40 i feber. Men hvis vi ignorerer at jeg principielt har fejlet mit fortsæt i årets aller sidste uge, og ser det i lidt større perspektiv:

  • Glasset halvt fyldt: Jeg fik klargjort og postet en del billeder. Her i blandt fra et roadtrip til Bretagne & Normandiet og tur til Venezuela, som begge var i 2010 og var ture med mange gode minder og billeder jeg længe har ønsket at få ud.
  • Glasset halvt tomt: Jeg havde nok troet og håbet jeg ville nå en del mere. Og imens jeg godt nok har spist i den ene ende af køen, er køen vokset i den anden ende med billeder fra Newfoundland og Lissabon. Så godt nok er køen lidt mindre nu end for et år siden, men selv hvis jeg fremad fortsatte med at poste med samme tempo som jeg gjorde i 2018, ville det stadig tage mange år at indhente det tabte.

Det har overhovedet ikke været overvejet at fortsætte mit "catching up" projekt ind i 2019. Jeg trænger til at trække stikket lidt på den front et stykke tid. Men jeg skal da have mere af det gamle ud, og for 2019 er målet nok at ende året i "status quo"; Dvs. med lige så meget ud som der er kommet ind, så køen i hvert fald ikke vokser. Nej, jeg når nok ikke til bunds i mine billeder, før en gang når jeg går på pension...

Kommentarer

skriv en kommentar 

 

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

<< | Forside | * | Indeks | >>