Som tidligere fortalt, så købte jeg for to måneder siden "forsøgsvis" en række musikfiler på danske webshops, hvoraf hovedparten var i DRM-beskyttet (kopisikret) WMA format. Alle filerne blev konverteret til MP3-format i ét hug, med undtagelse af et enkelt et af numrene som jeg først købte og downloadede dagen efter de andre. Og det er lige gået op for mig at "efternøleren", Trolle SiebenHaar's fremragende "Sweet Dog", nu har ligget to måneder på min harddisk uden at blive aflyttet bare én eneste gang fordi den ligger i et ubrugeligt DRM-beskyttet format, og det bare har føltes lidt for besværligt at gå igang med at fjerne kopibeskyttelsen og konvertere til mp3-format når det kun drejede sig om et enkelt nummer. Det siger vist sig selv at det er sidste gang at jeg har købt DRM beskyttet musik-download:-/

Desværre er der meget musik man stadig ikke lovligt kan anskaffe som download uden DRM-beskyttelse, men der er da noget. Følgende er en liste med internet-shops det kan være værd at tjekke ud for køb af lovlig DRM-fri musik download:

Listen bygger delvis på links tyvstjålet fra Tuxhygge, og jeg forslår at man holder øje med Tuxhygge's liste for tilføjelser, da han lover at holde sin liste opdateret (Update 3/8 09: Tuxhygge nedlagt, men på Tech755 har listen fået et nyt hjem).

Så er flere af de store pladeselskaberne i øvrigt så småt begyndt at lege med tanken om at sælge DRM-fri musik på nettet. Men det bliver indtil videre tilsyneladende kun ved at lege med tanken, for de er stadig ikke helt overbevist om at kopibeskyttelser kun fremmer ulovlig kopiering, og at det i øvrigt heller ikke er folk der køber musik som er tilbøjelig til at ligge musik ud til ulovlig download. Det har i hvert fald altid været min overbevisning, og pladeselskaberne er måske også nu begyndt at overveje om det virkelig kan være sådan tingene hænger sammen... Men foreløbig er de altså ikke noget længere til, end at de ikke helt vil afvise at det måske kan være sådan at tingene hænger sammen:-/

Og så må jeg hellere se at få konverteret det Trolle SiebenHaar track så jeg har lidt fornøjelse af det...

Comments

Write a comment... 

 

Takker for omtalen :-)

Jeg fandt ud af at det legendariske pladeselskab 4AD også sælger musik over nettet som DRM-fri AAC filer.

Amiestreet ?? den kendte jeg ikke. DEn bliver fluks tilføjet på listen :-)

 

Hej med jer
jeg har købt også købt en del musik hos tdc med DRM,surt ´men hvilket program har i brugt til at om comverter til mp3, jeg har hentet flere forskeligge men igen virker.

mvh Poul

 

Hej Poul, jeg brænder musikken til CD, og ripper mp3 derfra. Ja, besværligt...

Write a comment... 

Only Name and Comment are required fields when commenting here. If you specify your email address, everyone will be able to find it at your comment. However your email will only be directly visible when hovering over your name, and in the code behind it will not look like an email address. So the risk of bots harvesting email addresses here, should be minimal. But again, you are free to leave the email blank when commenting.

If you tick Remember me, your name, email and homepage address will be remembered and prefilled at your next visit (Uses a cookie when ticked).

Full URLs (starting with "http://" or "https://") in comment text will be converted into active links when comment has been verified by a human as not being spam. Comments that looks too much like spam, will immidiately/proactively be rejected by the system and never reach a human eye.