[billede: Udsnit af Tivoli-poster]
Tivoli fik for nylig lov til at bruge et af mine billeder i materiale udsendt til alle årskort indehaverne.

Bladet KBH har brugt et af mine billeder uden at kreditere mig eller spørge mig om lov. Det er ret skuffende af af mindst to årsager:

  1. Jeg har generøst og uselvisk (synes jeg i hvert fald selv;-)) licenseret (indtil videre) alle mine billeder i mit Flickr-galleri med en Creative Commons Attribution licens som stort set giver folk lov til at gøre hvad de vil med mine billeder, bare de husker at kreditere mig med navn. I modsætning til almindelig automatisk gældende copyright som er meget mere restriktiv.
  2. Jeg kan faktisk ret godt lide bladet KBH, og synes at de står for en god sag med deres forsøg på at sætte fokus på bymiljøets udvikling i København.

Men ret skal være ret. Og selv KBH skal ikke have lov at bruge mine billeder uden at leve op til de i licensen specificerede betingelser, uden at spørge mig om lov først.

Jeg blev for nylig kontaktet af Tivoli's reklame bureau som ønskede at bruge et af mine billeder i noget materiale som nu er sendt ud til alle Tivoli's årskort indehavere. Tivoli ville ikke kreditere mig med navn for mit billede, og jeg blev i stedet tilbudt 2000 kr for at de kunne bruge mit billede. Det accepterede jeg så uden yderlige forhandling, og formoder derfor at det er et beløb jeg med rimelighed kan forlange fra KBH også. Så det er i hvert fald hvad jeg indtil videre har skrevet til KBH i en venlig email, og glæder mig nu til hvad de nu siger til dét. Men har i øvrigt ingen fornemmelse for hvad man generelt bør/kan forlange af folk når de bruger ens billeder på en måde der går ud over hvad deres licens tillader, uden at spørge om lov først?

Det af KBH brugte billede af Fisketorvet er måske ikke et af mine aller flotteste, og måske er det heller ikke specielt flatterende at de har brugt det til at illustrere et af Jan Gintbergs tre steder i København som efter hans mening flopper (jeg mener, de ønskede måske netop ikke et billede som var alt for flot?), men stadig vil jeg nu krediteres for det! (Billedet er i øvrigt taget med et Lomography Fisheye kamera hvis du undrer dig over perspektivet og de krumme linier - og "indramningen").

Jeg har i øvrigt efterhånden mange af mine billeder brugt rundt omkring på nettet og andre steder, og jeg synes det er fedt. Når altså bare de husker at kreditere mig som fotograf. Og det har de sådan set også gjort, alle de steder jeg kender til i hvert fald...

Update 15/5 07: Jeg har skrevet to emails til dem. Senest d. 26. april. Men har overhovedet ikke hørt et pip fra dem. Ikke engang en lille-bitte undskyldning. Seneste (halv-grotekse) udvikling er at de faktisk igen har brugt et af mine billeder i maj-nummeret uden at give mig kredit derfor. Har haft meget travlt på arbejdet, så har skubbet sagen lidt til side i et stykke tid. Men overvejer nu hvad næste trin skal være...

Update 14/6 07: Jeg snakkede med den ansvarshavende chefredaktør i sidste uge. Opdatering følger så snart jeg finder tid til at skrive et nyt indlæg...

Update 15/9 07: Jeg snakkede som sagt med redaktøren og jeg har nu langt om længe fået skrevet en opfølgning med hvordan sagen endte.

Comments

Write a comment... 

 

Det er noget svineri, at benytte andres materiale uden at have fået lov. Jeg håber du får kradset lidt penge ind på kontoen i forbindelse med eksemplet om KBH. Og glimrende at du har eksemplet med Tivoli at henvise til også.

Selv har jeg (så vidt jeg ved) kun to gange oplevet at et af mine billeder er blevet brugt af andre, men de har så også husket at kreditere mig med navn...

Det drejer sig om et billede af Allan Olsen i Troels Frøkjærs bog: "Bogen Om Allan Olsen"
http://m-alo.monologer.dk/2006/09/29/olsen-i-spr%c3%a6kken/

Og et billede af "Petrin Hill Observatory" ("Det Lille Eiffeltårn")
http://m-alo.monologer.dk/2006/10/07/mine-billeder-bliver-brugt/

 

Hej,
Jeg beklager mig, at du skal udsættes for dette. Og nu skruer jeg bissen på, så er du advaret: det er noget forbandet pis, at folk bare vader ind og stjæler dine billeder! Men det er ligeså vildt, at du er konfliktsky og ikke omgående tager ind på deres kontor, banker i bordet og truer med sagsanlæg. Faktisk så kan du ligeså godt lægge et sagsanlæg med det samme. Du har jo skrevet til dem, og de fortsætter med at røvrende dig. Når du lader stå til, så tror tyvene, at de kan slippe godt fra det, og det kan de så længe, du intet gør. Så går det ud over den næste fotograf - mig f.eks. Så nu glæder jeg mig til at høre om, hvordan du ordnede dem... Hilsen fra Neshemah, en Flickr søster

 

> arj.. Stig din kommentar-textbox-ting klipper i min URL..

Nej den gør ej (dog måske visuelt hvis linket er bredere end rubrikken). Du skal bare have tålmodighed til jeg godkender kommentaren, og linket virker fint:-) I øvrigt er det da stort set kun en hårtop man kan se af mig...

(Jeg har slettet 3 af dine 4 kommentarer, da de var lidt redudante. Inkl. den jeg citerer)

Write a comment... 

Only Name and Comment are required fields when commenting here. If you specify your email address, everyone will be able to find it at your comment. However your email will only be directly visible when hovering over your name, and in the code behind it will not look like an email address. So the risk of bots harvesting email addresses here, should be minimal. But again, you are free to leave the email blank when commenting.

If you tick Remember me, your name, email and homepage address will be remembered and prefilled at your next visit (Uses a cookie when ticked).

Full URLs (starting with "http://" or "https://") in comment text will be converted into active links when comment has been verified by a human as not being spam. Comments that looks too much like spam, will immidiately/proactively be rejected by the system and never reach a human eye.