[Marybell Katastrophy]
Marybell Katastrophy som jeg oplevede dem på årets Roskilde Festival.

Jeg har netop købt Marybell Katastrophy's debut EP "This Is The One" på deres hjemmeside. Den er på vinyl, men også incl. mp3 download i god kvalitet. Alle de 500 EP'er der er produceret er individuelt dekoreret af bandets venner og fans, så du ved virkelig ikke hvilken indpakning du får. Måske er den afskyelig, måske er den genial? Well, det vil tiden vise. Men musikken er ganske fin. I hvert fald hvis du er åbent overfor en lidt anerledes alternativ oplevelse. Om de er parat til at udgive et komplet gennemarbejdet homogent mesterværk af et album endnu ved jeg ikke, men deres EP lyder bestemt spændende. Og efter også at have set dem live et par gange tror jeg nok de skal blive til noget.

Men de skulle nu tage at fyre deres webmaster som i et forsøg på at være alternativ har gjort det næsten umuligt at gennemføre et køb på deres hjemmeside. Men det er altså muligt. Det ser ud som om siden ikke virker, men det gør den... I hvert fald i sådan grad at det rent faktisk er muligt at gennemføre et køb hvis man er stædig og ihærdig nok.

Hvis du vil tjekke dem ud og kun gider at høre et enkelt af deres numre, så vælg "Hip" der nok er det med mest "hit-appeal". Det kan, som deres øvrige numre, høres i fuld længde på hjemmesiden.

Comments

Write a comment 

 

There are no comments to this post