Lyngby Boldklub er begyndt at få lidt mere fyldig (og positiv) omtale i medierne igen. Senest bl.a. i de trykte udgaver af Berlingske og Politiken. Til sommer er det 4 år siden klubben startede "forfra" i Danmarksserien efter den famøse konkurs, og de ligger nu i baghjul til de absolutte tophold i 1.division med en outsider mulighed for oprykning til Superligaen. Det er lidt spændende, selvom det realistisk set nok ikke er sandsynligt at de kan rykke op. Godt nok har de spillet 2-3 færre kampe end de to tophold, men selv hvis de vinder alle disse tre ekstra kampe når de kun op på højde med det ene af de to tophold. Og på trediepladsen ligger pt. Køge med ligeså få spillede kampe som Lyngby, men et par point mere. Det var flot nok at Lyngby spillede uafgjort mod rækkens absolutte tophold Randers her i weekenden, men hvis de rigtig skal rykke så skal kampene mod topholdene altså vindes, og det er hårde krav til en flok unge "amatører". Men det ville nu være fedt hvis miraklet skete:-)

Update 1. maj 2006: Nu også god omtale af Lyngby Boldklub i TV Lorry, og en placering der ligger endnu tættere oprykningspladserne efter at have overhalet Køge og Kolding.

Update 3. juni 2006: Tja, vi fik jo nok rimelig meget en afgørelse på oprykningsdramaet i sidste weekend. I hvert fald skal der vist nu små mirakler til.

Comments

Write a comment 

 

Lyngby Kan jo selv afgøre det, da de skal møde de andre hold der bejler til den 2. plads der giver oprykning til klubben.

Men det bliver afsindigt spændende.

 

Brabrand? Tophold? Du mener vist Randers. :)

 

Ups. Tak, Martin - Det er rettet:-)

Write a comment