[Foto: Shirley Manson og Garbage live i KB Hallen]

Da Garbage i 1995 udgav deres debutalbum faldt jeg pladask for dem. Men siden da synes jeg at det er gået støt ned af bakke, med plader der kom til at lyde mere og mere mekaniske og rutineprægede. Forrige plade "Beautifulgarbage" har jeg stort set ikke hørt, og den sidste nye "Bleed like me" havde jeg egentlig, efter at have set de middelmådige anmeldelser, slet ikke tænkt på at anskaffe - indtil igår aftes da i hvert fald...

Jeg kom altså med forholdsvis små forventninger til koncerten. Havde heller aldrig været til koncert i KB Hallen før, men har hørt så meget dårligt om akustikken dér, så det hævede jo heller ikke forventningerne hvis jeg i forvejen havde middelmådige forventninger til bandet. Altså kom jeg sådan set kun fordi jeg havde fået billetterne gratis...

Der var ingen opvarmning og der var langt fra udsolgt, men et for mig at se veloplagt band fik lige fra starten af koncerten taget i mig. Måske fordi de strøede generøst om sig med de helt gamle numre igennem hele koncerten, og specielt i starten, men nok også fordi hende Shirley-pigen sgu er lidt af en fræk lille sag. Jeg har set dem før hvor jeg ikke var synderligt imponeret, og det var på Orange scene på Roskilde Festival 2002. Men et "lille intimt" koncertsted som KB Hallen (ja, alt er jo relativt) er noget helt andet. Når man næsten kan stå og kigge op under Shirley Mansons lille korte kjole, så er det svært ikke at blive lidt forført af den spinkle pige med den store udstråling, men jeg bilder nu også mig selv ind at hele bandet fyrede en veloplagt fed koncert af, og i går aftes var den magi jeg tidligere har forbundet Garbage med tilbage i fuld mængde. Om den nye plade også kan leve op til aftenens oplevelse ved jeg ikke endnu. Har nok på fornemmelsen at den ikke helt kan, men nu skal det da checkes.

Der er flere billeder fra koncerten i mit galleri.

Comments

Write a comment 

 

Hey, saadan en telefon maa jeg da have.
Min Nokia 6220 sux.

Gode billeder.

 

Ja, jeg bliver nok nødt til at skrive et selverkendende indlæg en dag om hvordan jeg er gået hen og blevet en "mobilnørd" ca. halvandet år efter at jeg meget modstræbende overgav mig og anskaffede mig min første mobiltelefon:-)
Men det er afgjort for kameraet jeg har taget springet til det nyeste og hotteste på markedet i øjeblikket. Et kamera man altid har på sig til det uventede lyder spændende synes jeg:-) På det danske marked er det vist pt. den eneste mobil hvis kamera har en kvalitet der kan bruges "seriøst" (men Nokia og Samsung skulle vist også være på vej med nogle modeller).

Write a comment 

Only Name and Comment are required fields when commenting here. If you specify your email address, everyone will be able to find it at your comment. However your email will only be directly visible when hovering over your name, and in the code behind it will not look like an email address. So the risk of bots harvesting email addresses here, should be minimal. But again, you are free to leave the email blank when commenting.

If you tick Remember me, your name, email and homepage address will be remembered and prefilled at your next visit (Uses a cookie when ticked).

Full URLs (starting with "http://" or "https://") in comment text will be converted into active links when comment has been verified by a human as not being spam. Comments that looks too much like spam, will immidiately/proactive be rejected by the system and never reach a human eye.