Det går ikke så dårligt endda for Lyngby Boldklub her ca. et år efter konkursen. Trods alle Lyngby's spillere nu er amatører, vandt Ynglinge holdet i dag Danmarksmesterskabet. De sluttede 2 point foran Brøndby og AaB. Næste weekend afgøres bedste række hos Juniorerne, og her er Lyngby sikker på sølv eller bronze. Både Ynglinge og Juniorer er faktisk oprykkere til bedste række i denne sæson!
Senior 1. holdet, der som bekendt blev degraderet fra Superligaen til Danmarksserien, ligger i (lidt for) hård konkurrence med Helsingør om første pladsen, som er den eneste placering der sikrer oprykning til divisionerne (Stillingen vil dog blive frasorteret superliga-klubbernes 2. hold først, da de ikke kan rykke op). Turneringen er cirka halvvejs, og en sejr i morgen mod netop Helsingør vil bringe Lyngby i front foran bl.a. Helsingør, Brøndby II, KB (FCK II), AB II og Farum II. Trods medaljer til både Ynglinge og Juniorer vil det nok kun være en rigtig succes-sæson hvis Seniorerne også vinder deres pulje i Danmarksserien, og rykker op i 2. division.
Links:
Lyngby Boldklub,
Danmarksserien - Pulje 1,
Ynglingeligaen,
Juniorligaen
![[Rockland hand logo]](/animhand-c8t.gif)

Den mest geniale avisstribe længe, er tilbage efter et års pause. Efter sigende er Jacob Martin Strid returneret med sin daglige Strid i Politiken, fordi han er kommet på røven. Jamen så hurra for det da! ;-) Om han er lagt ud med satiriske kommentarer til tidens begivenheder i Danmark og resten af Verden? Neej, den første uge har han helt koncentreret sig om at pirre og tirre sine trofaste læsere og fans. Og det er sgu egentlig meget sjovt!
Jeg er medlem af Klub Gaffa. En fin lille klub som flere gange har kunne skaffe mig ind til små spændende speciel-arrangementer. Samtidig er jeg meget stor Tori Amos fan, og har længe gået at tænkt at hun da snart må vise sig på dansk jord. Megastor var skuffelsen derfor da jeg her til aften fik en email fra Klub Gaffa om at der nu var udsolgt til den Tori Amos "Showcase" de havde udleveret billetter til. Problemet var bare at jeg aldrig havde fået indbydelsen! Jeg nåede lige at brokke mig til Klub Gaffa før jeg små 20 minutter efter første email modtog en email til med indbydelsen... Og så var det jeg kom i tanke om at webmail på mit domæne ikke havde virket det meste af dagen når jeg forsøgte at læse min private mail fra arbejdet, så min udbyder Azero har nok haft tekniske problemer. En nærmere undersøgelse
af de to Klub Gaffa emails viste at indbydelsen var afsendt ca. 7 timer før jeg modtog den, og meddelelsen om at arrangementet var udsolgt var afsendt ca. 45 minutter senere. Hmmm...





