Skriftstørrelse: A A A A

Kommentarer i weblog:

Kommentarer i galleriet:

  • (Midlertidigt ude af funktion)

Kontakt

ROCKLAND
ved Stig Nygaard

- ikke kun om musik

<< | Forside | * | Indeks | >>

[Billede: Ankerhus (edit 1)] [Billede: Ankerhus (edit 2)]

Ankerhus på Nokken, lørdag d. 11. april 2009 kl. 15:30.

Samme skud i 2 forskellige edits... Ankerhus i Haveforeningen Lille Nok på Nokken. Et hyggeligt område på Islands Brygge som jeg lidt for dårligt aldrig havde besøgt før. Syntes så at det var et motiv som ville gøre sig bedst med et lidt low-tech / retro look. Så i stedet for at nyde det gode vejr, har jeg siddet den halve dag i dag og leget med billedet i Photoshop... For udover at sidde indenfor når solen skinner, så er der heller ikke noget bedre end først at købe noget dyrt og lækkert spejlrefleks udstyr, og så bagefter sidde i Photoshop og få det til at se ud som om billederne er taget med et gammelt primitivt kamera:-) Tror bedst jeg kan lide version 2, men det kunne godt bare være fordi det er den jeg har brugt mest blod på. Måske har jeg en anden mening i morgen...

Billederne gør sig bedst i stort format: Edit 1 og edit 2.

Tekniske data: Canon EOS 50D med EF-S 17-55mm zoom (@17mm), 1/500 sek., f/2.8, 100 ISO. Let beskåret. Første version er en rimelig hurtig og straight behandling i Camera Raw, men tilføjet godt med kunstig vignettering for at give billedet lidt "low-tech" look og ro. Den anden version er der brugt en god del tid på i Photoshop (og lidt research på nettet). Der er brugt en snert "Michael Orton lignende effekt" for at give en "gløden" eller diskret uskarphed overalt i billedet, samt en god omgang "rigtig blur" udenfor centrum af billedet til en "selective focus" effekt. Desuden er den skyfri himmel tilføjet en knivspids blåligt farveskær (ikke meget - bare nok til den ikke er kridhvid). På originalen var himlen næsten totalt brændt ud som det nok også fornemmes i første edit hvor himlen kom til at være helt grå da jeg tilføjede vignettering effekten.

Se forrige uges skud.

"Ugens skud" er en lille udfordring til mig selv. Det går ud på at jeg hvert uge skal poste et billede her på bloggen som jeg har skudt i løbet af de sidste 10 dage (well, det er lidt mere end en uge, men var bange for at gøre det for svært for mig selv:-)). Ældre arkiv billeder er ikke tilladt! Idéen er at prøve at tvinge mig selv til at se flere billed muligheder i dagligdagen, eller være lidt flittigere til at tage ud på "små-ekskursioner" og fotografere. Ingen af delene noget jeg synes jeg er særlig god til. Skulle jeg for en gang skyld tage mig sammen til at bruge et af mine analoge (film) kameraer, så tæller de 10 dage fra jeg får billederne retur fra fremkaldelsen.

Kommentarer

skriv en kommentar 

13-04-2009 10:02 

Hej Stig.
Rigtig flotte billeder. Jeg tror nu nok jeg synes bedst om ver. 1.
Den der cyan glow omkring træernes grene er jeg ikke så vild med.

Den slags områder synes jeg i øvrigt er hammer svære at fotografere. Der er så meget fantastisk byggekreativitet, men de ligger ofte meget tæt og der er som regel også meget rod. Man finder lige et godt motiv, men hov - så er der lige en halv antenne, en kvart presenning, 2 halve cykler, en dunk sprinklervæske og en coladåse man gerne ville undvære.

Stemning er der nu altid og den har du formidlet ganske godt.

God idé i øvrigt, med Ugens Skud.

Mvh. Jesper Videbæk

- Kommenteret af Jesper Videbæk (http://www.vuudhouse.dk)

13-04-2009 15:06 

Tak for det, Jesper. Har også allerede en idé til en tredie behandling af billedet. Motivet indbyder på en eller anden måde til lidt eksperimenteren i efterbehandlingen.
Ja jeg synes også det var svært at få rigtig gode billeder i området, fordi det roder så meget. Så hvis du siger at jeg er lykkedes med at formidle stemningen så er jeg da stolt over det:-)

- Kommenteret af Stig (http://www.rockland.dk/)

17-04-2009 13:38 

herligt billede af et herligt sted!

- Kommenteret af sofie

03-11-2012 15:16 

Det er nu på Nokken og ikke lille Nok

- Kommenteret af tj

skriv en kommentar 

<< | Forside | * | Indeks | >>

All posts on Rockland by Stig Nygaard.