Skriftstørrelse: A A A A

Kommentarer i weblog:

Venner der blogger

De seneste overskrifter fra deres weblogs...

Kontakt

ROCKLAND
ved Stig Nygaard

- ikke kun om musik

Hvorfor har ingen fortalt mig at gode gamle Curve udgav et nyt album kaldet "Gift" i efteråret 2001 ? Har straks bestilt det på amazon.co.uk hvor de har det som import. Lader kun til at det nye album med de engelske halv-elektroniske kaos og støjrockere er officielt udgivet i USA? Curve er et af de bands der har betydet mest for mig overhovedet, og var det ikke for deres banebrydende albums i starten af 90'erne, så var der sikkert heller ikke noget der hed Garbage i dag (eller også ville de lyde helt anerledes).

Link:
Amazon UK, CDNow US, Curve

Det bliver snakket meget om krise i musikbranchen, men det er ikke til at se på alle de nye spændende bands der kommer frem i øjeblikket. Jeg kan nævne et hurtigt udpluk som Jupiter Day, Saybia, Swan Lee, Moon Gringo, Carpark North, Brimstone Butterfly og Labrador, men der er faktisk så mange at jeg sikkert har glemt de fleste. Men trods det meget hype og kommerciel succes omkring Saybia, så er det nu Jupiter Day, Swan Lee og Moon Gringo der indtil videre tager prisen som de mest interessante nye indslag på den danske musikscene herfra. En rockland statuette til disse bands ! :-)

Stod i øvrigt i Fona 2000 på Strøget forleden, hvor en fyr lige ved siden af mig spurgte ekspedienten om de ikke snart fik Moon Gringo's album hjem. Det havde de ikke endnu, og de vidste ikke hvornår de fik det. Jeg undrede mig bagefter hvorfor jeg ikke bare fortalte ham at de havde haft albummet i en måned i Baden Baden. Måske af respekt overfor den stakkels Fona-ekspedient som vel ikke kan gøre (særlig meget) for at han arbejder sådan et sted? Anyway, Fona 2000's pladeafdeling er der nu ikke meget ved selvom der er masser af kvadratmetre.

Link:
Bandlist.dk

Jeg så ikke Danish Music Awards, og jeg tror ikke jeg gik glip af noget. Jeg kunne se det allerede på listen af nomineringer. Hvis Swan Lee så lige havde ryddet bordet med alle deres nomineringer, kunne branchen måske havde reddet lidt af æren, men nej... Swan Lee fik ikke en eneste. Jeg har spekuleret på om der egentlig blandt kunstnerne er prestige i at vinde en Danish Music Award ? Hvis der er, så må det være på niveau med at få guld- og platin-plader for antal solgte albums, for det synes da mere at være salgstal end kunstnerisk anerkendelse der styrer prisuddelingen!?

Den store omstrukturering

 07-04-2002 20:00

Måske har du bemærket at jeg har stoppet med at opdatere på det gamle Rockland med indgangen til år 2002. Motivationen var ikke så stor mere til at vedligeholde siden, og der blev længere og længere mellem anmeldelserne som også blev mindre og mindre interessante - synes jeg. Det virkede derfor omsonst fortsat slavisk at liste alle nye plader jeg fik i min samling. Det "sjove" er at Rockland faktisk var begyndt at blive så stor en succes at en række mindre bands og pladeselskaber begyndte at sende mig deres nye udgivelser i håb om at jeg ville skrive lidt om dem. Jeg skal dybt beklage til dem, at det desværre ikke var mange af dem jeg fik skrevet særlig meget om (Var de dog bare startet med at sende mig de plader et par år tidligere hvor produktiviteten og motivationen var noget større...).

Men jeg vil nu tage lukningen af det gamle Rockland som en lejlighed til at flytte lidt rundt på mine sider, så alt kommer til at ligge på en af de domæner jeg efterhånden har anskaffet mig nogle nogle stykker af. Mine webprojekter har længe været et rod - rent adressemæssigt i specielt. Og det vil jeg nu forsøge at lave lidt om på. Her er planen:

Min hjemmeside flytter fra www.worldonline.dk/~snygaard her til rockland.dk og min pladesamling vil også blive hostet et sted herunder. Hjemmesiden vil blive lidt anerledes end før. Den vil først og fremmest være en "log" hvor jeg kan skrive lidt om hvad der nu rør sig i mig for tiden. Det kunne være om musik, og således delvis erstatte det gamle Rockland. Men det kan også være om alt muligt andet. Pointen er at jeg ikke vil forpligte mig selv til regelmæssige opdateringer, eller at skulle skrive om noget bestemt.

Nogle vil nok sige at det lyder mere kedeligt, nørdet og ligegyldigt, og ja måske... Men det er nu hvad jeg har lyst til i øjeblikket:-)

Det gamle rockland der før lå hostet på www.worldonline.dk/~snygaard/musik vil snart blive "arkiveret" på 1995-2001.rockland.dk eller en lignende adresse. Min "Bedre (D)HTML" artikel flytter snart til et helt nyt domæne, hvor jeg er ved at bygge et projekt op. De gamle OS/2-sider vil lukke og min gamle QuickHTML utility er der næppe heller mange der interesserer sig meget mere for heller.

<<< | Forside | Indeks | >>>