Skriftstørrelse: A A A A

Kommentarer i weblog:

Kommentarer i galleriet:

  • (Midlertidigt ude af funktion)

Kontakt

ROCKLAND
ved Stig Nygaard

- ikke kun om musik

<< | Forside | * | Indeks | >>

Købte min billet i sidste øjeblik i år. På et eller andet tidspunkt skal det jo være stop når man har været hvert eneste Roskilde Festival i 13-14(?) år. Men det blev ikke i år jeg stoppede. Blev alligevel lidt bange for at gå glip af noget, da de sagde der var ved at være udsolgt. Til gengæld bliver der ikke noget med lejr i år. Det bliver på luksus-måden frem og tilbage når man har lyst, der er noget man vil se og ikke skal lave noget andet.

[foto] [foto]
Det starter jo meget lovende. Et par af de første syn der mødte os da vi ankom med toget til Camping East.

Kort referat fra igår torsdag: Lagde ud med Blonde Redhead (G: 3/6, S: 3/6) som for nylig har udgivet et fremragende album. Live blev det nu aldrig den store oplevelse fra et band der på klassisk "shoegaze"-vis vist aldrig opdagede at der stod nogen på den anden side af scenekanten. Diefenbach (G: 4/6, S: 4/6) så vi en smule af, men det var vist heller ikke rigtig det der skulle til for rigtig at sparke festivalen igang. Nå det skal jo ikke være musik det hele, så... Louisianaburger! Nåja, de kalder det for en Carribian burger nu og er ikke heeelt det samme, men næsten ligeså godt :-)

[foto]
Efter at have rodet rundt i mudderet på campingpladsen skal det gøre godt at komme ind på festivalarealet hvor det hele endnu ikke er trådt ud i det rene mudder. Det ser jo lovende ud (kort efter blev vi dirigeret til en anden indgang).

Umiddelbart var planen nu at høre TV on the Radio (G: 4/6, S: 5/6) som jeg ikke kender, men har hørt godt om. Men det var ligesom om at vi trængte til at sparke festen igang med lidt rigtig rock, så lod os i stedet lokke af Sahara Hotnights (G: 2/6). 5 unge svenske piger spiller ligeud-af-landevejen garage/punk med gang i den. Well, det er ikke den genre jeg dyrker mest, og man kan sige at det heller ikke var mere end det jeg forventede, men de bestod da fint "vippe med foden" prøven. Nåede kun sidste halvdel af Joss Stone (G: 5/6, S: 5/6) koncerten, og dét var sgu ærgeligt. Fik på ubegribelig vis en plads hvor jeg rent faktisk kunne se hendes sceneshow. Det var godt nok for fedt! Meget forførende live, og jeg bliver ødt til at sige "damn hvor er hun dejlig" (jeg er vist forelsket). Igen ikke noget jeg har hørt derhjemme, men jeg skal da til koncert med hende igen hvis jeg chancen opstår. Tilmed var himlen blevet blå på det tidspunkt, og da solen gik ned og jeg begyndte at vende snuden hjemad til min trygge seng, glædede jeg mig til at komme tilbage til en forhåbentlig lidt mere tør festival fredag. Og her fredag morgen hvor solen stadig skinner er optimismen stor.

Flere billeder i kommende indlæg.

Update 8. maj 2005: Better late than never... Jeg har nu oprettet et fotogalleriflickr.com hvor man kan finde et udvalg af mine Roskilde-billeder fra 2004.

Kommentarer

skriv en kommentar 

 

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

<< | Forside | * | Indeks | >>

All posts on Rockland by Stig Nygaard.